Palet

Mikkelsen, M.K. (2015) ’Palet. Den ufuldstændige samling af metoder til udvikling af farvepaletter’. (Palette. The incomplete Collection of Methods for Development of Colour Palettes) Report on artistic research project. Kolding School of Design

Baggrund

På opfordring af Designskolen Kolding har Jannik Seidelin, Thomas Lagoni og jeg; Maria Kirk Mikkelsen udført et kunstnerisk udviklingsarbejde om farver i foråret 2015. Målet med projektet er at udvikle viden om farve til brug på designskolen i forbindelse med undervisning i farvelære og i de studerendes individuelle designprojekter. Min del af projektet er berammet til 240 timer, svarende til ca 6 ugers arbejde. Jeg har lagt en tilsvarende mængde timer af egen tid i projeket. Min personlige baggrund for at arbejde med farver i dette projekt er erfaring som udøvende designer og tilsvarende som underviser, hvor jeg har arbejdet med anvendelsen af farver i designprocessen.

Jeg har i flere år iagttaget de studerendes arbejde med farver. Mange bliver på uddannelsens grundlæggende kursus i farvelære optaget af farvens forførende væsen, men nogle sidder tilbage uden at være blevet forført. For dem er kurset bare en endeløs række af opmalinger, der skal udføres for at bestå. I designfaget er det vigtigt at have grundlæggende kendskab til farveteori, til de systemer, der kan beskrive farvens væsen, til kontrastforhold mm. Når jeg tænker på den virkelighed mange af de studerende kommer ud til efter endt uddannelse vil deres primære arbejde med farve bestå i at sammensætte farverne. At skabe kollektioner, farvestillinger eller paletter. Og denne tanke var afsættet for projektet; jeg satte jeg mig for at samle en række metoder til at skabe paletter, så de studerende kan prøve forskellige tilgange af og gennem praktisk erfaring udvikle en solid platform af metoder.

Der findes mange teorier om farveharmonier, hvert farvesystem opsætter sin egen metode til at opnå harmoni. For at forklare farveharmonier anvender flere musikken som metafor. For musikkeren er det vigtig at kende strukturen bag musikken. Det er helt grundlæggende at vide at tonerne gentages efter en oktav og det er en forudsætning for at kunne udvikle store musiske værker. Det at kende harmonierne, strukturen og opbyningen er ikke ensbetydende med at skabe harmonisk eller ensartet og kedelig musik. Men at kende harmonien for derefter at kunne bryde bryde den med disharmoniske akkorder og rytmer og skabe spændinger og overraskende forløb i musikken. På samme måde kan man argumentere for vigtigheden af at kende til farveteori for således at kunne improvisere frit og arbejde bevidst med både harmonier og disharmonier.Jeg har derfor kigget en del på farvesystemer og anvendt nogle af deres bud på farveharmonier i de udvalgte metoder.

Hvis en palet ligesom musikken også kan være disharmonisk, er en palet altså ikke det samme som en farveharmoni. Men hvad er det så? En samling af farver som en kunstner, benytter kaldes en palet. En farvepalet til en sæsons læbestifter. Naturens palet. I 1975 satte kunstneren Kasper Heiberg sig for at definere den europæiske palet. Han forklarede paletten som en en række sammenhængende farver, der ikke nødvendigvis behøver at opleves samlet. Farverne i en kollektion af neglelak eller bilfarver opleves samlet i butikken eller på brochuren, men senere er de løsrevet fra hinanden. Farvene på en plakat eller et tekstil opleves samlet. Ligeledes er paletten påvirket af den samtid, den udvikles i. Så de farver vi måske oplever som vores personlige palet, kan i høj grad være påvirket af tiden. Modebranchen er i sær kendt for colour forecasting, men også andre brancher benytter sig af trendmateriale om farver. Hvis vi ser fotos af bilerne i 1950erne er de præget at bløde pastelfarver. I dag er de primært hvide, sorte eller grå.

I dette projekt; ‘Composing Colour Harmonies’ arbejder jeg ud fra en forståelse af paletten, som en sammensætning af farver, der er udviklet til at optræde sammen eller hver for sig.

Mål og metode

Målet med min del af projektet er at skabe et værktøj eller metodology, der kan styrke de studerende i deres arbejde med at udvikle farvepaletter til deres designprojekter. Jeg har valgt at arbejde med designmetoder i dette projekt og anvender følgende helt grundlæggende metoder:
Teori – Interviews – Konceptudvikling – Prototyping – Testing

Om didaktik og det sanselige arbejde med farve

Der arbejdes i projektet udelukkende analogt med farver, i denne sammenhæng forstået som ikke-digitalt. Metoderne kan sagtens anvendes på computer i Adobes programmer og lignende. Når det i dette projekt er fravalgt skyldes det dels pædagogiske/didaktiske overvejelser omkring læring. Der arbejdes ud fra John Deweys teorier om Learning by doing, om den kognitive læring, der er mest effektiv, når mennesket og hele kroppen sanser og erfarer. At male og sanse farver er en mere langsommelig handling end en tilsvarende arbejdsgang på computeren, gennem det manuelle arbejde opnås stor forståelse for hvordan farverne opstår som blandinger af primærfarverne og hvid og sort. En anden lavpraktisk grund til analog fokus er print problematikken, for at undgå store emner som oversættelse af rgb til cmyk og kalibrering af computere og printere.

John Deweys verden består ikke af eksakt viden, problemerne og dermed løsningerne ændrer sig hele tiden også undervejs i et projekt eller en læringssituation. Interaktion med verden er derfor afgørende, konstant viden er ikke eksisterende og erkendelse opnås gennem erfaring. Ideen er at den studerende bevæger sig fra en meget konkret sansning af farverne og arbejdet med dem, gennem kognitiv vækst til at opnå en en større forståelse for farvene og evnen til at konceptualisere over disse og skabe nye abstrakte sammenhænge og metoder. Fra konkret og sansende til abstrakt. Fra handling til refleksion.

Interview med designduo Aggebo & Henriksen

Jeg møder Mathilde Aggebo på hendes kontor på Kunstakademiets Designskole til en snak om, hvordan hun og Julie Henriksen arbejder med farver i Aggebo & Henriksen. Når de udarbejder deres farvepalet i et givent projekt, tager de altid udgangspunkt i den sammenhæng, farverne indgår i. Hvilke materialer og muligheder er der til rådighed? Er der særlige praktiske omstændigheder, der muliggør noget og begrænser andet? Og sidst men ikke mindst; hvad vil de opnå med farvestillingen?

Helt grundlæggende har de en slags tjekliste, når de arbejder med farvesætninger. Deres paletter indeholder altid variationer af rød, gul og blå, noget jord og noget parfume. Med rød, gul og blå kommer de omkring hele farvecirklen, disse farver varieres og balanceres mellem sort og hvid. Dertil kommer jordfarver og “parfumen”, som skal forstås som en særlig farve med en anden karakter; det kan være noget i tiden, en læbestiftspink eller vandtyrkis. Farven er helt ren og larmer lidt. Når Aggebo & Henriksen samarbejder med arkitekter for at farvesætte rum og interiør, forholder de sig meget konkrete til det miljø, farverne skal indgå i. De øvrige materialer i rummet indgår i deres samlede farveskala. F.eks. i arbejdet med Tiegtenkollegiet indgår materialer som beton, kobber og krydsfiner. Et andet benspænd er at forholde sig de farver, der kun kommer i et begrænset udvalg, det ses igen på Tietgenkollegiet, hvor Aggebo & Henriksen har farvesat postkasser og vaskemaskiner i RAL farver. Aggebo & Henriksen skitserer med farver på mange måder. De tilstræber altid at vælge et skitsemateriale, der kommer så tæt på det endelige produkt som muligt. Hvis de skal farvesætte et uldent møbeltekstil maler de remazoler op på papir med meget struktur. Hvis de derimod skitserer på et transparent gardinstof, maler de remazoler op på manifold. De tager altid udgangspunkt i farver, som de selv finder og maler op for derefter at oversætte dem til NCS eller Pantone.

Jeg spørger afslutningsvis Mathilde om Aggebo & Henriksen har yndlingsfarver og hun svarer med smil på læben: “Nej, vi bruger alle farver afhængigt af projektet. Men man kan måske godt se, at det er os, der har lavet det. Vi elsker lyserødt eller flæskefarve!”

Interview med billedkunstner Malene Bach

Malene Bach er uddannet billedkunstner. Hun laver mange farvesætninger af rum og interiør og møder i den forbindelse konkrete problemstillinger, der ligner dem en designer måtte møde i form af kontekst, brugere, samarbejder mm.

”Jeg har en metode” fortæller hun i sit atelier. Hun folder det ud ved at beskrive, hvordan hun altid begynder med at analysere konteksten. Hun framer det pågældende projekt ved at undersøge historiske og kulturelle sammenhænge. Ved farvesætning af Klima-, energi- og bygningsministeriet har hun således taget udgangspunkt i Thorvaldsens museum, som ligger lige udenfor ministeriet. Med farver fra Thorvaldsen og en historisk palet fra Københavns Malerlaug har hun skabt en palet, der danner fundament for en videre bearbejdning. I arbejdet med Skodsborg Spa og Fitness har hun kigget på gamle kurbade for at finde inspiration til sine mønstre og farvesætning. Malene Bach understreger vigtigheden af at kende den kulturelle baggrund. Det er afgørende at studere og lære af de gode løsninger, der er udviklet gennem årene. Det giver sammenhæng og betydning.

Når Malene Bach har udviklet sin farvepalet, maler hun store stykker papir op i de rigtige farver. Disse farveflader tester hun så i de rum, hvor de skal anvendes for at se, hvordan de ændrer sig alt efter lyset. Efterfølgende scannes hendes farver, så de kan oversættes til NCS og anvendes af malerne. Malene Bach taler meget om sansningen af farverne. Når hun går en tur i skoven om efteråret, hvor lyset er ganske særligt, mærker hun farverne. Hun mærker hvordan de føles, snarere end hvilken farve, der reelt er i skoven. Samtidigt understreger hun kompleksiteten i arbejdet med farver, da de også intellektuelt skal begribes for at kunne bearbejde dem.

Interview med tekstildesigner Mette Mikkelsen

Mette Mikkelsen er uddannet tekstildesigner. Jeg taler med hende om hendes mangeårige erfaringer som tekstil- og farvedesigner fra tekstilvirksomheden Gabriel. Hendes vilkår for at arbejde med farver har været tæt knyttet til en række kommercielle faktorer. Mette Mikkelsen har arbejdet med at farvesætte nye tektilkollektioner og revidere farver i ældre tekstilkollektioner. Hendes farveskalaer har altid indeholdt et element af noget kendt, noget nyt og noget personligt. Noget kendt kan være enkelte farver, som skal indgå i kollektionen af hensyn til en bestemt kunde eller fordi den sælger godt. Noget nyt er farver som peger fremad. De udspringer af værdier eller tendenser, som er oppe i tiden. Designerens opgave er at omsætte disse værdier til farver. Noget personligt er noget, der er særligt for denne farvesætning f.eks. i forhold til materiale. Blød uld kalder ikke på en skrigende gul på samme måde som en plastikoverflade gør.

I en kommerciel virksomhed er det uhyre vigtigt at have et klart sprog om farver. Salgsafdelingen kan ikke forstå en lang fortælling om inspiration i tulipaner, der visner. Men forstår et sprog om farvens betydning i forhold til smuds. Alle farver i en tekstilkollektion indgår i et ligeværdigt forhold. Det kan godt være der er få farver, der sælger rigtig meget, mens andre farver intet sælger, men til gengæld skaber opmærksomhed. På trods af deres forskellige egenskaber, skal de alle præsenteres side om side i et lille afklip på f.eks. 6×6 cm. Skalaen organiseres i familier af kulør og underliggende valør. De grå farver sættes op i varme og kolde nuancer. Talentet kan lægge bunden, men Mette understreger, at det er en bevidst handling at sætte farver sammen.

Interview med tekstildesigner Margrethe Odgaard

Margrethe Odgaard er uddannet tekstildesigner og har gennem mange år specialiseret sig i at arbejde med farver. Når hun fortæller om sin lidenskab for farverne refererer hun til Johannes Ittens undersøgelse af de subjektive farver; hun er mørkhåret og har en forkærlighed for store armbevægelser, det brede farvespektrum og klare farver. Magrethe Odgaard har indgået i mange forskellige samarbejder, men fælles for dem alle er, at hun skaber mønstre og farver, hvad enten det er til puder, tallerkner eller arkitektur. Hun beskriver hvor vigtig farven er i design, men ofte tillægges den i designprocessen ikke særlig stor betydning. Arkitekter og møbeldesignere, som hun har arbejdet med er usikre på feltet og hun har derfor fundet en god niche som farvedesigner. Hun begynder altid sit arbejde med farverne med at opsætte et koncept eller et greb, som hun kalder det. Hun beskriver hvordan hun har oplevet modstand i arbejdet, hvis hun ikke har haft ”grebet” på plads. Farven skal komme ud fra en indre sammenhæng.
Margrethe taler om en modenhed, hun har fået i sit arbejde med farverne. På trods af hendes forkærlighed for stærkere farvekontraster arbejder hun i dag også meget bevidst med grumsefarver eller den brune, som indeholder alle grundfarver og derfor opfører sig ”socialt” ved at inkludere de øvrige farver i en palet. Modsat cinnober eller lyseblå, der kun indeholder sig selv; er strålende og smuk men ekskluderer de øvrige farver.

I et samarbejde med to kunstnere fik Margrethe øjnene op for, hvordan hun og andre designere arbejder med særlige lækre farver, og hvordan disse kan blive for lækre og forudsigelige. Efterfølgende har hun blandt andet arbejdet ud fra en grimhedsæstetik med neon gult og brun og oplevet et overraskende og tiltrækkende resultat.

Metodekort

I projektet er der gennem læsning af teori og interviews med udøvende designere indsamlet og udviklet en række metoder til at sammesætte en palet. Metoderne er meget forskellige og spænder fra ganske praktiske og intuitive til helt systematiske metoder, der udspringer af teorier om farveharmonier. Nogle af metoderne er meget enkle, andre noget mere komplicerede. Fælles for alle er, at de kan bruges i mange sammenhænge.

Metoderne er opdelt i Create og Adjust. Create-kortene bruges til at skabe en palet. Adjust-kortene bruges til at viderebearbejde den skabte palet.

Create: Personlige Farver – Tveklangen – Treklangen – Firklangen – Seksklangen – Parallel Palet – Farve Separation – Historisk Palet – Kommerciel Kontekst – Koncept – Monokrom – Komplementær Skala

Adjust: Invert kulør – Invert Valør – Invert Intensitet – Invert All – Overtone – Broen – Parfume – Skala – Parring

Afprøvning af metoder:
Den personlige farvepalet

I designfaget er der et særligt element af kunstnerisk karakter. Ikke alt kan rationaliseres, intuitionen er et vigtigt værktøj. Dette gælder også, og måske i særdeleshed, når det handler om farve. Farven sanses og opleves måske endda forskelligt fra person til person. Ved brug af denne metode er det helt i orden at have favoritfarver; at synes at noget bare er lækkert og andet ikke er. Johannes Itten beskriver i Farvekunstens Elementer, hvordan han og en gruppe studerende i 1928 ikke kan blive enige om, hvornår farveklange kan beskrives som harmoniske. Itten bad derfor sine studerende om frit og intuitivt at opmale en række farver, som hver enkelt fandt harmoniske. Disse farvesammensætninger var efter opgavens ophør meget forskellige. Der synes dog at være en overensstemmelse mellem den studerendes egne farver i hud og hår og personlighed og farverne i dennes farvepalet. Itten kalder disse paletter for subjektive farveklange og påstår, at man kan aflæse meget om skaberen bag. Paletterne er meget forskellige og kan rumme få eller mange farver, nogle ganske blege og ensartede, andre med store farvekontraster, nogle med kvantitative kontraster andre helt regelmæssige. Itten beskriver ligeledes vigtigheden af at de studerende arbejder med de subjektive farveklange for sammen med indførelsen i farvelæren at få det største fundament for forståelse og lidenskab for farvens væsen.

Case og findings:
Til denne metode tog jeg afsæt i et undervisningsforløb af tekstildesigner Margrethe Odgaard. Hun underviste mode- og tekstilstuderende på Designskolen Kolding i at sammensætte en personlig palet. Jeg anvendte hendes metode; remazol på papir, som er en hyppigt anvendt metode blandt tekstildesignere. Det blev meget tydeligt for mig, at jeg bortset fra en mørk violet med lav intensitet stort set ikke havde farver fra den blå, blåviolette og violette del af farvecirklen. Til gengæld havde jeg mange blågrønne, grønne og gulgrønne farver. Udvælgelsesprocessen viste sig at være uhyre vanskelig for mig. Da det jo er en personlig palet, havde jeg ikke noget veldefineret udvælgelseskriterium. Med undtagelse af de tidligere nævnte violette kulører syntes jeg om alle farverne. Jeg opsatte og afprøvede to metoder til udvælgelse og besluttede mig for at jeg måtte lande på 30 farver. Den første gik ud på at vurdere farven alene ved at iagttage den isoleret og tæt på. Resultatet af dette var en samling af meget klare farver fra hele farvecirklen. Farver med lav intensitet var stort set alle blevet fravalgt. Da jeg efterfølgende så den samlede palet med meget klare farver og størke kontraster, kunne jeg slet ikke genkende mig i den. Med den anden metode valgte jeg at gruppere farverne efter kulør, valør og intensitet og én efter en prøvede jeg farverne af ved at sætte dem sammen med de andre grupperinger for at registrere deres indbyrdes påvirkning. Nu blev det virkelig interessant, for alle de tidligere fravalgte farver med lav intensitet fik pludselig liv under påvirkningen af de andre farver og de fik derfor endeligt en større plads i kollektionen.

Metoden med at skabe en palet ud fra ens personlighed og personlige smag eller præferencer har både fordele og ulemper. Mange designere har deres foretrukne palet og deres arbejde kan derfor kendes på denne. Det kan være en enorm drivkraft at anvende sin egen lidenskab for farven og man kan skabe en smuk palet, der kan udbygges gennem årene. Ulempen ved at arbejde med en personlig palet er dels udvælgelsesprocessen, som kan være vanskelig, hvis man ikke har defineret et kriterium. Og så er der risikoen for at blive konform og kedelig i sin palet, hvis man bruger den samme igen og igen. Det modsatte er imidlertid også tilfældet; det er faren for at blive påvirket i høj grad af trends og tendenser. Måske tror man oprigtigt, at man er helt optaget af helt lyse pasteller, dyb blomme og en okker, men i virkeligheden er det et ubevidst valg, som blot reflekterer tidens farver.

Afprøvning af metoder:
Tveklang, treklang, firklang og seksklang

Johannes Itten har opsat en række modeller for en harmonisk farvesammensætning, som han også kalder objektive farveklange. Han påstår altså at disse farveklange er universelle og opleves som harmoniske af os alle. For at forstå modellerne skal vi anvende den tolvdelte farvecirkel. Med geometriske figurer kan man identificere disse farveharmonier. De kan opdeles i tveklange, treklange, firklange og seksklange.
Tveklange står ret overfor hinanden i farvecirklen og er også kendt som komplementærfarverne. Alle variationer af dette betegnes som tveklange, en rød overfor en grøn er en klassisk komplementærkontrast, men der kan også være tale om en klar lyserød overfor en mørk grøn med lav intensitet. Treklange findes i to variationer. Den ene dannes af en ligesidet trekant. De tre farver i trekantens hjørner udgør akkorden. I den form finder vi blandt andet gul-rød-blå treklangen, som er de tre primærfarver og akkorden med den største farvekontrast. Roteres trekanten opstår andre kombinationer. Den anden treklang består af en ligebenet trekant. De to af farverne i denne akkord er kun adskilt af én farve; netop den farve, der er komplementær til den tredje farve. Denne farveakkord kaldes da også split-komplementær. Firklangene opnås på sammen måde ved at indsætte et rektangel eller et kvadrat eller en trapez i farvecirklen. Med seksklangen kan hvid og sort tilføjes. Akkorderne kan varieres uendeligt. Kuløren er identificeret i akkorden men valøren og intensiteten kan ændres.

Jeg har i mange år arbejdet med Ittens farvelære og har ofte følt mig begrænset af at den i mange eksempler kun forholder sig til kulør og sjældent til valør og intensitet, medmindre dette netop er emnet. Itten beskriver selv hvordan farveklangene kan anvendes med variation i valør og intensitet. Så det var den vinkel, jeg satte mig for at arbejde med. Jeg var dog meget betaget af systematikken i hans modeller og ville bevare dette naturvidenskabelige take på metoden. I sær efter den meget intuitive tilgang i arbejdet med Den Personlige Palet.

Case og findings:
Min ide var at udtænke et værktøj til at sammensætte farver i klange med forskellige værdier i valør og intensitet.
Jeg har foldet farvecirklen ud på en ret linje og gentaget forløbet to gange. Ved siden af har jeg monteret et tilsvarende forløb blandet med hvidt, eet med gråt og eet med sort. Således at jeg har i alt fire skalaer, der gentages, samme kulør med høj og med lav intensitet samt høj og lav valør. Dernæst ”foldede” jeg også de geometriske figuerer ud og skar huller i et ark papir, som så kune placeres ovenpå min farveskala og isolere en farveklang. Jeg lavde en række forskellige variationer af disse søgere. Nogle af søgerne sammensatte farveklange indenfor samme værdier andre blandede dem vilkårligt. Det var et meget spændende værktøj at arbejde med og der opstod en del overraskende sammensætninger af farver. Metoden tiltalte min forkærlighed for matematik og systemer og jeg var meget begejstret.
At arbejde med Ittens Akkorder er meget konkret og kan anvendes af alle uanset hvor erfarent et farvesyn, man har. En ulempe med metoden er at den ikke er særlig intuitiv og derfor kan virke lidt besværlig. Desuden er det også vigtigt at pointere, at bare fordi en given farveklang er harmonisk ifølge en teori, gør det den ikke nødvendigvis dragende og interessant eller passende til det gældende designprojekt.

Afprøvning af metoder:
Komplementær

Meget tyder på at øjet finder harmoni komplementærkontraster. Dette fænomen optager underviserne fra Bauhaus skolen og beskrives således af både Johannes Itten og Josef Albers. Deres undersøgelser med efterbilleder og simultankontraster påviser dette. Med dette som udgangspunkt kan meget harmoniske farveskalaer opnås ved ganske enkelt at blande komplementære kontrastpar i skala.

Case og findings:
Jeg har lavet en komplementærskala fra blå til orange og udvalgt fem farver til en palet. Jeg har efterfølgende udvidet materialet med skalaer i forskellige nuancer af orange og ladet disse indgå i paletter sammen. Det er en meget enkel metode. Udfra een skala synes jeg paletten bliver lidt for forudsigelig, men de sammensatte paletter er overraskende.

Afprøvning af metoder:
Overtone

Metoden går ud på at forene en række uens farver eller en uharmonisk palet ved at give alle farver en fælles bund. Metoden hører til i Adjust kategorien. I praksis kan man vælge en række farver, der ikke umiddelbart virker harmoniske. Tilsæt en anden farve til alle farverne. Denne farve bliver palettens undertone eller overtone og gør alle farverne i paletten beslægtede. Jeg har prøvet at tilsætte forskellige farver og oplevede, hvordan det ændrer paletten markant. Man kan også at øge mængden af den tilsatte farve, jo mere ”undertone” jo mere harmonisk eller ensartet.

Afprøvning af metoder:
Farveseparation

Denne metode er særlig kendt fra modeverdenen i forbindelse med arbejdet med trends. Metoden går ud på at finde farvestillinger i andre miljøer. Man tager udgangspunkt i noget, der har en særlig stemning, og som er egnet for ens projekt. Det kan f.eks. være fra egne fotos, film, kunst, objekter, madretter mm. For at opnå samme farveudtryk som i ens inspirationsmateriale, kan det være nødvendigt ligeledes at identificere både hovedfarver, som fylder meget i billedet, men også være opmærksom på accentfarverne. Disse udgør kun en lille procentdel af den samlede farveflade, men kan med kontraster have en stor effekt på det samlede udtryk.
Arbejdet på billedet er udført af studerende Trine Trondhjem Pedersen.

Egen reflektion

At arbejde med farver er en ganske kompleks sag. Det er på én gang intuitivt og sanseligt og samtidigt en bevidst proces. Når jeg har valgt at arbejde med metodekort, er det som jeg nævnte i indledningen på grund af en række observationer, jeg har gjort blandt studerende, når de arbejder med farver. De arbejder på meget forskellige niveauer. Nogle er kolorister, andre matematikere, andre igen fuldstændige skeptikere. Jeg vil gerne være med til at skabe et værktøj og et sprog, der kan bruges af alle i designprocessen i forbindelse med at udvikle paletter.

Jeg ser dette som et arbejde, der kun netop er begyndt. Jeg har brugt seks uger på projektet, samt dobbelt-op af egen tid. Og det har været som de timer, man bruger på at bestille ferien; forventningen inden den går i gang. Der er så meget uafprøvet, så mange flere farveprofessionelle at tale med, så megen mere litteratur at læse. Så mange studerende at udvikle materialet sammen med. Så jeg håber, det er et arbejde, der kan fortsætte. Projektet er et kunstnerisk udviklingsprojekt på Designskolen Kolding. Det er på mange måder et pilotprojekt og det bærer det præg af. Der har været mange vanskeligheder med formalia i forbindelse med opstart, afvikling og afslutning og forventningerne har været mange og forskellige. Jeg har arbejdet delvist på skolen og delvist på eget værksted, ganske enkelt for at få lidt arbejdsro. For at øge synligheden i projektet har jeg afholdt fire studiekredse, hvor jeg præsenterede og diskuterede mit arbejde med kollegaer og studerende. Alle var inviterede. Jeg har også lavet en facebookside til projektet for at skabe yderligere synlighed. Undervejs i projektet har jeg fået flere interviewaftaler i hus. Disse vil give projektet en bredere faglighed, men kan selvsagt ikke imødekommes i denne del af projektet. Det drejer sig om LEGO, grafisk designduo Oddfischlein, hollandske designer Lex Pott og grafiske designduo Raw Color. Jeg har ydermere skrevet på et abstract til en konference om farver i Chile i oktober 2016. Til dette har jeg fået god støtte og vejledning af Richard Herriot. Det, jeg håber at opnå, er at kunne udvikle yderligere på kortene, at teste dem i undervisningen og præsentere dette arbejde på konferencen i 2016 og dermed sætte Designskolen Kolding på verdenskortet med en praktisk, designfaglig tilgang til forskning i farver.

Maria Kirk Mikkelsen

Litteraturliste

Johannes Itten: Farvekunstens Elementer
Steen Eiler Rasmussen: Om at opleve arkitektur
Kasper Heiberg: Den europæiske palet
Albert Munsell: Grammar of color
David Batchelor: Cromophobia
James Thomas Lang: The new Munsell student color set
josef Albers: Interaction of color
Goethes farvelære, Hernov
Betty Edwards: Color
David Hornung: Colour
Colour hunting, Frame